23948sdkhjf

Aarhusiansk industrikvarter skal have en makeover

Aarhus Kommune vil forvandle området omkring Katrinebjerg fra industrikvarter til moderne byområde med torve, caféer og butikker.

Butiksliv, hyggelige torve og trængsel på fortovene skal være at finde i fremtiden i området omkring Katrinebjerg ved Storcenter Nord i det nordlige Aarhus.

Det mener i hvert fald Teknik og Miljø-afdelingen i Aarhus Kommune.

I et forslag til en helhedsplan for området lægger afdelingen op til at omdanne Katrinebjerg til et stort, moderne bykvarter med et centralt strøg og flere forskellige torve og pladser.

- Katrinebjerg skal være et moderne universitets- og byområde, hvor man har lyst til at bo og bevæge sig, og der skal være fyldt med liv morgen, middag og aften, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz.

På kommunens hjemmeside beskriver man, hvordan store dele af Katrinebjerg ligger øde og stille hen, når virksomhederne har sendt deres ansatte hjem. Det er dét, man ønsker at ændre.

Som en del af planen har Teknik og Miljø indstillet et forslag til lokalplanen, som indeholder muligheder for to højhuse på op til 18 etager og syv karréer, der varierer i højden fra tre til seks etager.

I alt giver lokalplanen mulighed for at bygge lige over 145.000 m2 etageareal, primært til undervisnings- og forskningsformål, men som også kan anvendes til liberale erhverv, kontorer, boliger og institutioner samt mindre butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079